Det er normalt at føle frygt fra tid til anden, men for nogle mennesker kan angst være lammet. Når følelser af angst og frygt for en person begynder at blande sig med daglige liv - i panikanfald, neurotiske rutiner, mareridt, hjertebanken eller kvalme - problemet er en alvorlig psykisk sygdom kaldet "angst" .Procurar støtte fra familie er det første nødvendige trin, hvis du tror du har en angstlidelse - snak med dine kære, åbner op og får støtte fra dem, mens du også søger professionel hjælp.
Start en samtale. Det kan være svært at tale om en sygdom som angst. Måske er du bange for, at folk vil dømme dig eller blive ubehagelig og ikke vide hvordan man handler tæt på dig. Det er stadig værd at tale om, selvom du ikke er sikker på, hvordan familien vil reagere. Forklar at du har noget at fortælle, hvad enten det gælder forældre, søskende eller andre familiemedlemmer.
De har sikkert indset, at noget ikke er rigtigt. Du kan måske hjælpe, men ved ikke præcis, hvad der er galt. At have en seriøs tale vil give dem en bedre mulighed for at tilbyde hjælp.
Start med at bede om at sidde og tale. På dette tidspunkt er det ikke nødvendigt at sige noget specifikt, bare for at angive, at du vil snakke. Sig f.eks. "Hej far, har du tid til at tale senere? Der er noget, jeg skal sige." Eller, "Mamma, kan vi tale senere i dag? Jeg vil gerne tale om noget vigtigt."
Det rigtige tidspunkt at tælle kan også komme naturligt. Dine forældre kan se, at du har et angstangreb og spørg, "Hvad sker der? Er alt okay?" - Gribe muligheden for at fortælle.
2
Vælg det bedst mulige øjeblik. Familien kan indse, at noget er forkert, men ikke nødvendigvis. Folk er ofte så travle og optaget, at de ikke mærker, når der er et problem. Så det er bedst at få det op, når der er masser af tid. Vent til familien er hjemme, slappe af i fritiden - efter arbejde eller middagstid, for eksempel.
Tal når du har det godt og klar til det. Det er ikke godt at skynde sig for at have en vigtig samtale sådan. Husk, at du skal have masser af tid (en time eller mere) for at undgå at skulle stoppe samtalen på grund af en opgave eller engagement.
Vælg et roligt og reserveret sted, helst hjemme, så du kan tale åbent, uden skam.
Men hvis det er en nødsituation, handling straks. Sig det er presserende, og du skal snakke.
3
Overvej at skrive et brev. Nogle mennesker finder, at der tales om den angst, de føler, forårsager endnu mere angst. I dette tilfælde kan den bedste mulighed være at skrive et åbent brev til familiemedlemmer. Du kan inkludere alle oplysninger og læse højt eller bede dem om at læse af sig selv, og efterlade samtalen til senere.
Kortet kan være meget lang eller meget kort, afhængigt af hvad du foretrækker. Men sørg for at udtrykke hovedpunktet, det vil sige "mor, jeg har haft problemer med stress og angst. Nogle gange har jeg panikanfald." Eller "Far, du skal have bemærket, at jeg har mærkelige rutiner. Jeg kan ikke hjælpe med at tænke det uden dem, noget der sker meget dårligt."
Forlad brevet på et sted, hvor det bliver fundet, f.eks. På et sofabord, køkkenbord eller seng. Eller tag det til samtalens øjeblik og læs højt. Sig noget som om, "Jeg skrev nogle ord, og jeg vil gerne have, at du hører dem."
Del 2 Åbning
1
Start langsomt. At forklare en mental tilstand som angstlidelse kan være meget svært i begyndelsen, og du ved måske ikke, hvad du skal sige. Det er en god ide at starte langsomt og simpelthen tale om at tale i stedet for at dele information. Det er en teknik, der vil hjælpe dig med at sætte dine tanker i orden, og også bede om din families tålmodighed.
"Jeg ved ikke, hvordan man skal tale om det, men kan du lytte til mig og forsøge at forstå? Jeg håber jeg har det bedre efter at have talt med nogen."
"Jeg ved ikke, om det giver mening, og jeg føler mig ubehageligt at tale om det, men jeg vil fortælle nogen. Kan du høre mig uden at grine eller lave en vittighed?"
2
Fortæl mig, hvordan du føler. Ved, at familien vil hjælpe dig, men de kan ikke fuldt ud forstå, hvad der sker. At have en angstlidelse kan være svært og forårsage isolation. Men du vil føle dig bedre med støtte fra dine kære. Forklar hvordan du føler og begynder at åbne op om problemet.
Være klar over, hvad der foregår: "Jeg har haft episoder i de seneste dage, og jeg kan ikke længere klare alene jeg i panik, bliver bange og føler, at jeg ikke kan trække vejret Det sker med stigende frekvens ..." Eller, "Jeg har lyst til at følge disse rutiner og ritualer, jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg panik ved tanken om ikke at gøre det."
Sig navnet. Familien skal vide, at hvad du går igennem er en anerkendt tilstand. Du kan måske sige, "Jeg synes, det er social angstlidelse" eller "Jeg tror, jeg har obsessiv-tvangssygdomme."
3
Brug konkrete eksempler. Måske ved de ikke meget om, hvilken angstlidelse der er, eller endda psykisk sygdom. De må ikke reagere godt eller benægte, at der er et problem, at tænke på, at du bare kan "stoppe det". For at hjælpe dem med at forstå det problem, du oplever, giv konkrete eksempler på, hvordan angst påvirker livet - og hvordan det er et alvorligt problem. Tal om de hændelser, der opstår for dig eller deres indflydelse.
"Jeg har haft problemer med stress i skolen. Jeg føler mig så overvældet, at jeg begyndte at savne skole nogle gange."
"Jeg kan ikke stoppe med at tænke på bakterier, og jeg føler mig altid snavset. Nogle dage vasker jeg mine hænder 20 eller 30 gange så meget, at de bliver tørre eller knuste."
Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at sige alt, men forsøg ikke at lette situationen for at redde de kære. Gør det klart, at angst forhindrer dig i at leve et normalt og sundt liv.
Del 3 Udvikling af et supportnetværk
1
Bede om hjælp. Brug ikke så meget tid på at forsøge at analysere eller forklare, hvorfor du føler, hvordan du føler. Bare sig, bluntly, at du vil forbedre og har brug for hjælpen. Igen behøver du ikke at gå i detaljer. Fokus på den vigtigste del: du vil have brug for hjælp.
Du kan måske sige noget som om, "Jeg vil bare komme tilbage til at føle mig som mig selv og lære at kontrollere min angst. Kan du hjælpe mig med at finde en terapeut?"
Måske vil de sige, at det du har beskrevet ikke ser unormalt ud, at det vil passere alene eller at det ikke er så bekymrende. I så fald siger du det helt sikkert, "Nej, far, jeg er sikker på, at det er et alvorligt problem."
2
Foreslå måder de kan hjælpe dig med. Fortæl dem, hvordan de kan tilbyde støtte og hjælp. Det betyder at hjælpe med at finde en professionel som psykolog eller psykiater, men også andre måder. De kan bidrage ved at hjælpe med daglige opgaver og opmuntre dig til at spise godt, motionere og socialisere eller tilbyde moralsk støtte.
Bed om hjælp til at finde en mental sundhedspersonel. Sig: "Jeg ved, at jeg skal gå til lægen, men jeg er bange for at lave en aftale. Kan du hjælpe mig med at finde nogen og lave en aftale?" De kan også tage dig til konsultationer og sikre, at du gør behandlingen korrekt.
Bede om den daglige hjælp: "Jeg har brug for at du altid er der, opmuntrende mig. Kan jeg regne med din støtte?" Eller, "Jeg vil bare vide, at jeg har din støtte og et knus fra tid til anden."
3
Vær tålmodig og vær forberedt på at besvare spørgsmål. De vil nok være villige og villige til at vide, hvordan man hjælper. Lad være med at være parat til at modtage mange spørgsmål, især i begyndelsen. Vær tålmodig og svar på den bedst mulige måde, husk at jo mere de ved, desto bedre kan de hjælpe dig og hjælpe dig med at genoprette.
Et spørgsmål, du måske får, er "Hvad forårsager angst?" De kan også gerne vide, hvor længe du har følt sådan her. Den nøjagtige årsag til angstlidelsen er normalt ikke så klar, men forsøg at reagere så ærligt som muligt.
De kan også blive bekymret over at tænke på, at angst er relateret til noget, de gjorde eller sagde. Forsikre dem om, at det ikke er deres skyld.
4
Giv ikke op. Mist ikke håbet, selvom din familie ikke accepterer eller tror på tilstanden i starten. Tryk på motivet igen. Fortæl ham igen, at du har brug for hjælp, hvis du tror, at de forlader. Gør det klart, at du mener, at problemet er alvorligt og forstyrrer det daglige liv. Behandling er vigtigt nok til at spørge så mange gange som nødvendigt.
Tryk på emnet så mange gange som nødvendigt. For eksempel kan du sige: "Mor, jeg tror virkelig, at noget er meget forkert. Jeg skal se nogen." Understrege, at situationen ikke kun er almindelig frygt. Sig, "Nej, far, det er anderledes. Jeg er lammet af denne angst."
Tal med en anden betroet voksen, hvis familien ikke kan eller ikke vil hjælpe. Tænk på andre mennesker, der kunne hjælpe - som lærere, mentorer, venner eller trænere - og fortælle dem, hvad du går igennem. Fortæl nogen, du stoler på, der vil lytte og respektere dit privatliv.
Sådan får du en opskrift på Alprazolam (Frontal)
Sådan lindrer du en person med angst
Sådan hjælper nogen med depression og angst
Sådan hjælper du mennesker, der lider af angst
Sådan finder du hjælp til at håndtere social angst
Fortæl dine venner om din angstlidelse
Kontrol af alvorlig social angst
Hvordan man forklarer depression
Beskæftiger sig med mennesker med angstproblemer
Håndtering af hypokondrier
Sådan ved du, om du har angst
Sådan ved du, om du har angstlidelse
Sådan ved du, om du har symptomer på angst angreb
Sådan ved du, om du har agorafobi
Hvordan man kan slippe af angstlidelse tilbagefald
Sådan bruger du NLP
Sådan hjælper en teenager overvinde angst
Sådan undgår du panikanfald
Hvordan man skelner mellem mareridt og natterror
Sådan håndteres en panikanfald
Sådan genkender du social angstlidelse