Hvordan man kan leve godt med autonom dysfunktion

Autonom dysfunktion, også kendt som autonom neuropati, opstår, når det autonome nervesystem, som kontrollerer ufrivillige funktioner, kollapser eller standser normalt. Autonom dysfunktion er normalt forårsaget af andre medicinske tilstande som diabetes eller infektioner og kan ændre blodtryk, kropstemperatur, sved, puls og blære og tarmfunktion. For at få det fulde liv som bærer af autonom dysfunktion, er det vigtigt, at du identificerer symptomerne og behandler dem ordentligt. Der er også strategier, der hjælper dig med at leve godt med diagnosen.

indhold

Trin
Trin

Del 1identifikation af underliggende symptomer og årsager
Del 2behandling af dine symptomer

Video: como alimentarte si sufres de tiroides ana contigo

Del 3håndtere din diagnose

Kilder og citater

trin

Del 1
Identifikation af underliggende symptomer og årsager

Kig efter en officiel medicinsk diagnose. Autonom dysfunktion kan være resultatet af flere andre sygdomme og tilstande. Din læge vil bestille test til dine symptomer og give behandlingsmuligheder baseret på diagnosen. Nogle former for autonom dysfunktion forbedres efter en tid med den korrekte behandling. Andre har ingen kur, og målet er at bevare livskvaliteten og håndtere symptomerne.

Hvis du har en tilstand, der øger risikoen for autonom dysfunktion som diabetes, er det vigtigt at gennemgå en fysisk undersøgelse og tale med din læge om dine symptomer. Nogle af de stoffer, der anvendes mod kræft, kan også forårsage autonom dysfunktion, fordi de forårsager nerveskader. Det er vigtigt at gennemgå en medicinsk evaluering, hvis du bliver behandlet for sygdommen.
Hvis du har symptomer på autonom dysfunktion, men ingen indlysende risikofaktorer, skal din læge bede om yderligere tests for at bekræfte din diagnose. Han vil analysere din medicinske historie, spørge om dine symptomer og udføre en fysisk undersøgelse for at udelukke andre sygdomme.
Hvis du har type 2-diabetes, skal du foretage en screeningstest for autonom dysfunktion hvert år fra det tidspunkt, du modtager diagnosen. Hvis du har type 1-diabetes, skal du starte fem år efter diagnosticering.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 2

Genkend de mest almindelige symptomer relateret til autonom dysfunktion. Der er flere medicinske problemer, der kan opstå som resultat af autonom dysfunktion:

Urinproblemer: problemer med urinering, inkontinens eller ufrivillig lækage af urin eller kroniske urinvejsinfektioner.
Fordøjelsesproblemer: Føl dig fuld, selvom du har spist lidt, totalt tab af appetit, forstoppelse, diarré, abdominal oppustethed, kvalme, opkastning, sværhedsvanskeligheder eller halsbrand.
Seksuelle problemer: Mænd kan have svært ved at opnå eller opretholde erektion (erektil dysfunktion) eller problemer med ejakulering. Kvinder kan opleve vaginal tørhed, lav libido eller svært ved at nå orgasme.
Hjerteproblemer: Du kan opleve svimmelhed eller besvimelse, når du vågner op fra et pludseligt fald i blodtrykket. Denne tilstand er kendt som ortostatisk hypotension og er almindelig ved autonom dysfunktion. Der kan også være ændringer i sved, såsom sved for meget eller mindre, hvilket gør det svært at regulere kropstemperaturen. Hjertefrekvensen kan forblive uændret under træning, hvilket medfører intolerance overfor fysisk aktivitet.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 3

Diskuter behandlingsmuligheder med din læge. Når du har fastslået den underliggende årsag, vil du modtage vejledning fra din læge, sandsynligvis en kombination af medicin og hjemmebehandling. Du kan også lære strategier, der hjælper med at føre et fuldt liv med autonom dysfunktion.

Der er flere alternative behandlinger, som du kan forsøge at klare symptomerne på, herunder akupunktur og elektrisk nervestimulering. Tal altid med din læge, inden du bruger en metode for at sikre, at der ikke er negative virkninger.

Del 2
Behandling af dine symptomer

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 4

For fordøjelsesproblemer, ændre diæt og tage medicin. Gradvist øge mængden af fiber og væske i din kost for at forbedre fordøjelsen. At gøre ændringerne gradvist hjælper med at undgå gas og oppustethed. Lav mindre måltider hele dagen for ikke at overbelaste fordøjelsessystemet. At drikke mere vand hjælper også med at forbedre fordøjelsen.

Din læge kan foreslå kosttilskud som Metamucil eller Citrucel for at øge mængden af fiber i din krop. Undgå mad med laktose og gluten for at forhindre forværring i fordøjelsessystemet.
Patienter med autonom dysfunktion i mave eller diabetisk gastroparesis bør lave små måltider fire til fem gange om dagen. Man bør vælge fødevarer med lavt fedtindhold og høj opløselig fiber.
Din læge kan ordinere metoclopramid (Reglan), der stimulerer sammentrækninger i fordøjelseskanalen og hjælper maven dræn hurtigere - dog kan denne forbindelse forårsage døsighed og tabe dens virkning over tid. Forstoppelsesbekæmpende lægemidler, såsom over-the-counter laxermidler, kan også anbefales. Tal med din læge om doseringen, der skal tages.
Andre lægemidler, såsom antibiotika, hjælper med at lindre diarré og andre tarmproblemer. Antibiotika forhindrer for stor spredning af bakterier i tarmen, hvilket fører til en bedre funktion af fordøjelsessystemet. Erythromycin er en prokinetic, der stimulerer funktionen af mave og gastrisk tømning.
Antidepressiv medicin kan også ordineres til behandling af nervesmerter. De kan forårsage bivirkninger som tør mund og urinretention.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 5

Video: COMO ALIMENTARTE SI SUFRES DE TIROIDES ana contigo

Ved urinproblemer skal du træne blæren og tage medicin. Lav en plan for at tage væske og urinere på samme tid hver dag - prøv at begynde at gå på badeværelset hver time og øge gradvist til hver tredje eller fire timer. Dette hjælper med at øge blærens kapacitet og træne den til at træne på det rigtige tidspunkt.

Lægemidler som betanechol, som hjælper med at tømme blæren, kan forårsage bivirkninger som hovedpine, oppustethed og mavesmerter, kvalme og ansigtsspyling.
Tal med din læge om overaktiv blæremedicin, såsom tolterodin (Detrol) og oxybutynin (Ditropan XL). Bivirkninger omfatter mundtørhed, hovedpine, træthed, forstoppelse og mavesmerter.
Træning af bækkenbundens muskler kan også hjælpe. Tal med en sundhedspersonale, som f.eks. En læge eller fysioterapeut, om hvordan man bedst kan isolere og træne disse muskler.
Det kan være nødvendigt at bruge en mere invasiv løsning, såsom hjælp af et kateter til urinfunktion. Ved denne procedure indføres et rør i urinrøret for at tømme blæren.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 6

Ved seksuelle problemer skal du bruge medicin og andre terapier. Hvis du kæmper med erektil dysfunktion, kan din læge anbefale medicin såsom sildenafil (Viagra), vardenafil (Levitra) eller tadalafil (Cialis) for at hjælpe dig med at opnå og opretholde en erektion. Mulige bivirkninger er mild hovedpine, ansigtsspyling, irritation i maven og ændret evne til at skelne farver.

Brug disse lægemidler med forsigtighed, hvis du har en historie om hjertesygdomme, arytmi, slagtilfælde eller højt blodtryk. Søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du har erektion i mere end fire timer.
Din læge kan også anbefale en manuel vakuumpumpe, som hjælper med at trække blod ind i penis, hvilket giver en erektion op til en halv time.
Kvinder med seksuelle problemer kan rådes til at bruge vaginale smøremidler for at reducere tørhed og gøre samleje mere behageligt.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 7

For hjerteproblemer eller overdreven svedtendring skal du justere din kost og tage medicin til hjertet. Din læge kan anbefale en diæt med masser af salt og masser af væske, hvis du har svært lavt blodtryk. Denne behandling kan forårsage pressetryk og lade fødderne, anklerne og benene blive hævede. Tal med din læge om grænserne for denne diæt.

Du kan også tage medicin til at hæve blodtrykket, såsom et lægemiddel kaldet fludrocortison, som stimulerer kroppen til at bevare salt. Midodrin eller pyridostigmin (Mestinon) kan også ordineres.
Hvis du har pulsproblemer, skal du muligvis tage en beta-blokeringsmedicin, som hjælper med at regulere det, hvis det går for meget under fysisk aktivitet.
Glycopyrrolat (Robinul) kan hjælpe alle, der lider af overdreven svedtendens. Bivirkningerne er diarré, tør mund, urinretention, sløret syn, hovedpine, tab af smag, ændringer i puls og døsighed.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 8

Lav lys, lavt træningsøvelser, hvis du føler dig syg, når du rejser dig op. Dine hjerteproblemer kan ledsages af ortostatisk hypotension. Gør let motion, mens du sidder for at øge muskeltonen uden risiko for at falde eller tab af bevidsthed.

Vandøvelser eller vand aerobic er ideelle til personer med ortostatisk intolerance. Du kan også bruge en motionscykel eller lave andre aerobic øvelser i siddende stilling.
Anvendelsen af antihypertensive stoffer (thiaziddiuretika, calciumkanalblokkere, ACE-hæmmere osv.) Kan forværre ortostatisk hypotension, især hos ældre.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 9

Ved trykproblemer skal du justere din kropsholdning og hæve sengen. Lav små justeringer såsom at hæve sengens hoved med to inches. Placer blokke eller støtter under fødderne af toppen af sengen for at holde hovedet højere og reducere virkningerne af lavt tryk.

Kom i vane med at sidde med dine ben ud af sengen i et par minutter, før du rejser op. Bøj dine fødder og tag hånd i et minut for at øge blodgennemstrømningen. Øvrige øvelser, der hjælper dig, er at indgå dine benmuskler eller at krydse den ene over den anden.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 10

For diabetes skal du tage insulin og overvåge dit blodsukker. Du bør opretholde streng blodglukosekontrol ved at tage insulin før eller efter måltider og overvåge dine sukkerindhold.

Dette hjælper med at mindske symptomer og forsinke eller forebygge mere alvorlige komplikationer af diabetes.
Hvis du er diabetiker, kan du udvikle perifer neuropati (følelsesløshed) udover urin og fordøjelsesproblemer og erektil dysfunktion. Tal med din læge, hvis du udvikler symptomer.

Del 3
Håndtere din diagnose

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 11

Tal med en rådgiver eller terapeut om din tilstand. Mange mennesker med autonom dysfunktion lider også af depression eller angst. Impotens eller nedsat seksuel lyst påvirker forholdet til partneren. Modtagelse af professionel hjælp kan hjælpe med at løse disse problemer.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 12

Kig efter en supportgruppe. Tal med din læge om hjælpegrupper for personer med autonom dysfunktion, hvor du bor. Hvis der ikke findes en bestemt gruppe i nærheden, skal du kigge efter en til din underliggende tilstand, som f.eks. Diabetiske grupper eller personer med seksuelle problemer.

Det kan være en stor hjælp til at tale med folk, der forstår hvad du går igennem og står over for lignende problemer. Du kan også lære fra gruppen nogle strategier, der letter livet for mennesker med autonom dysfunktion.

Billede med live med autonom dysfunktion Trin 13

Spørg familie og venner om hjælp. Opret et netværk af support med de nærmeste til dig. Vær villig til at bede om og acceptere hjælp, når det er nødvendigt. Prøv ikke at isolere dig selv fra familie og venner og fokus på at opretholde en positiv holdning til at håndtere de udfordringer og vanskeligheder, som din tilstand medfører.