Sådan skriver du en drama historie

Bestem, hvad hovedformålet eller motivationen for dine figurer er. Du kan blive fristet til at beskrive historien om "hvad den adresserer", men det vil være mere effektivt, hvis du beskriver det i forhold til "hvad tegnene ønsker." Dette vil holde læseren opmærksom: i et drama ønsker han at hovedpersonen skal lykkes og finde lykke. Ved at fokusere på dit mål / I din motivation vil du blive fokuseret på de ideer og detaljer, der får læseren til at investere i historien.

• Dens historie kan have en klar og eksplicit mål, såsom "lad en fortid med fattigdom bag forsøget på at få en plads på et universitet" eller motivation hans karakter kan mindre defineret - hvordan man skal håndtere død af en ægtefælle, for eksempel .
• Detaljer, hvad der står på spil, hvis karakteren ikke kan nå sit mål.
• Vil resultaterne være katastrofale på en episk skala for offentligheden, eller vil de simpelthen være monotont og mildt deprimerende for en individuel karakter?
• Husk, at i store eventyrhistorier kan episke katastrofer være nok til at generere oprør og spænding.
• Men i drama skal denne historie være intim og have personlige og følelsesmæssige "betingelser". Den brede offentlighed i din historie er ikke lige så vigtig som de tegn, du overleverer til læseren.
• Fokuser på historien, målene og de individuelle konsekvenser, ikke på den "større" historie ud over dens hovedpersoner.

Indstil omkostninger og fordele for dine tegn. Spilleren bliver mere involveret i plottet, hvis det er klart, at din karakter lider på en eller anden måde. Hvad skal han ofre for at nå sit mål? Og hvad vil han få, hvis han lykkes? Ved at etablere disse detaljer kan du lette læsernes forståelse af, hvad der står på spil i historien.

• Omkostningerne kan være følelsesmæssige (ulykke), fysiske (kan din hovedperson være en politibetjent bliver skudt dagen før pension) eller indicier (din karakter kan miste dit job, fordi fordømte forseelse af hans hoved) .
• Lad ikke karakterens sorg blive kedeligt for læseren. For eksempel, hvis en person er trist gennem historien, fordi han har mistet sin mor, kan læseren vende sig imod det og sige "Nå, gør noget for at overvinde sorg."
• Men hvis læseren ser, at karakteren forsøger at overvinde traumet af sin mors død - gør sit bedste, ofrer sig selv og stadig lider på måder, der kun mindsker hans smerte - vil han sympatisere med karakteren i i stedet for at flytte væk fra ham.
• For eksempel kan din karakter føle sig frustreret over, at han ikke kan identificere sig med en terapeut han konsulterer, fordi hans far - som altid har været fjern og kun nærmet sig efter sorg - er en ryge eller skuffelse eller fordi han prøver møde nogen på et møde kan ikke osv.
• Hver af disse forsøg på at håndtere modgang bringer en ny dimension til karakterens følelsesmæssige rejse. Den ultimative fordel ved en glad ende vil blive forøget, og en trist slutning bliver endnu mere ødelæggende - på grund af omkostningerne ophobning.

Skitser plottepunkterne. Du kender karakterens bue og dit mål - nu skal du planlægge hvordan hændelser i historien sker, og hvordan man får dem fra punkt A til punkt B. Tænk på historie som tre handlinger: indstillingen og kluden konflikt eller konfrontation og løsning.

• I den første handling vil du forklare, hvem tegnene er og hvad deres mål er. Forklar den dramatiske forudsætning, der styrer plottet og "hændelsen", der starter historien.
• I den anden handling skaber du forhindringer i vejen for din karakter for at forhindre dem i at nå dit mål med lethed. I starten kan det virke som om din karakter vil nå sit mål let - før noget sker og kommer i vejen. Efter at have kæmpet og blive hæmmet af disse forhindringer, skal karakteren nå bunden af ​​grubet, hvor han ikke kan se en måde at afslutte rejsen på.
• I den tredje handling kommer karakteren til en vending, der er markeret af historiens højdepunkt. Konflikterne kortlagt før nå højden af ​​spænding, idet læseren til hans mest følelsesmæssige tilstand. Efter en endelig sammenstød / klimaks skal historien løses.

Du må ikke være presset til at skrive en god afslutning. Ikke alle historier skal ende godt - de skal bare ende. Det vigtigste er at have en følelse af balance. Medmindre du planlægger at skrive en efterfølger, skal læseren ikke mærke, at der er punkter i historien, der stadig skal fortælles. Det er helt normalt for et tegn, der er motiveret af ønsket om at finde lykke til at mislykkes i deres søgen efter en partner, men finder sig selv ledende (og tilfreds med) et eget og roligt og nyder deres hobbyer.

• I historien "The Life You Know kan være din egen" af Flannery O`Connor, bliver hovedpersonen forladt af sin nye mand - der gifter sig med hende kun for at stjæle sin bil. Historien slutter ikke godt, men læseren opdager alt, hvad du behøver at vide om manden til at forstå ham som et menneske. Selv om slutningen er trist, er vi stadig tilfredse med læsningen af ​​en fuldstændig og detaljeret gengivelse af en menneskes natur.

Lav dit første udkast. Brug de detaljer, du har lavet om tegnbuerne og deres motivation, deres omkostninger og fordele, plotpunkter og handlinger mv. Hvis du i denne proces føler, at historien kan gavne dig, hvis du afviger fra de ideer du skabte tidligere, er du velkommen til at ændre din retning. Formålet med brainstorm processen er at fungere som en retningslinje, ikke en bestemt formel.

• Du skal ikke bekymre dig om grammatikken og sproget opdaget på dette tidspunkt. Den første skitse indebærer at komme til bunden af ​​historien: hvem er tegnene og hvad sker der?

Gennemgå dialogen. Dialog er meget vanskelig, fordi det ofte virker flamboyant og kunstigt. Find en lytter og læs alle historiens linjer højt, som om du skulle fortolke historien i et spil. Lyder de naturligt, som ting folk ville sige? Eller virker tvunget?

• Hvis dialogen virker tvunget, skal du kassere hvad du skrev og forsøge at forestille dig selv som karakteren. Forestil dig, hvad han har brug for at kommunikere i det øjeblik og tale højt med sine egne ord og måde at manifestere sig på.
• Selvom talen skal være grammatisk korrekt, lyder dialogen mærkelig, hvis den følger sprogets kultiverede norm. Indfødte portugisiske talere bruger for eksempel sjældent det - medmindre de giver tale eller i en vigtig situation, som f.eks. En jobsamtale. Brug elementer som sætningsfragmenter og brud for at gøre dialogen mere realistisk.
• Vær opmærksom på samtalerne i vigtige dramatiske øjeblikke, da de ofte er dårligt skrevet. Når tegn udtrykker vigtige tanker, er deres sprog ofte stor og veltalende. Normale mennesker ændrer ikke den måde, de snakker under øgede samtaler - faktisk har de en tendens til at være mindre sammenhængende.

Skær modifikatorerne. Den store russiske fortæller Anton Chekhov plejede at skrive om behovet for kortfattet og kompaktitet i velskrevne tekster: "Når du reviderer en tekst, skal du så mange adjektiver og adverb som muligt. Teksten har så mange modifikatorer, at læseren har svært ved at forstå og bliver vred ... Hjernen kan ikke behandle alt på én gang, og kunsten skal assimileres på denne måde - straks. "

• Brug stærke verb og substantiver til at øge deres indflydelse. Find ud af forskellen i kvalitet mellem "hun sad, doven" og "hun lazied."
• Nogle gange bliver du nødt til at holde adjektiverne og adverbene for at forlade det naturlige skrivning - så slet ikke alt på én gang. Hvis du tror, ​​at du lader disse ord gøre alt arbejdet (for eksempel ved at bruge "Hun sagde muntert ..." som et dialogmærke i stedet for at demonstrere karakterens følelser gennem det han siger eller gør), eliminerer det struktur.

Gennemgå og "flad" teksten. Nogle gange overdriver vi dramaet om, hvad vi skriver og giver det en overdrevet betydning. For dette er det godt at trykke på teksten. Forfatter Mark Twain rådede forfattere til at `bruge` for meget `, når de føler sig tilbøjelige til at bruge` for meget `- redaktøren vil udelukke det pågældende ord og teksten vender tilbage til den form, den skal have. " Det er en god lektion for dig ikke at provokere et "eyeball" i læseren, når han ser, at historien forsøger at manipulere følelsesmæssig spænding. Lad plottet arbejde subtilt med læseren i stedet for at "give ordrer" til det for at få det til at føle sig som du forventer det.

• Hold en balance mellem plotens handlinger. Sprogets følelsesmæssige spænding bør ikke være det samme gennem historien - det skal forværres under klimaks.

Gennemgå historien "fremskridt". Klimaxet udfolder hurtigt eller nemt? Hvis ja, øg følelsen af ​​"færdiggørelse", så din beslutning efterlader en mere fortjent og tilfredsstillende fornemmelse hos dem der læser. I den første handling, hvis præsentationen af ​​tegnene og konteksten er for langsom, reducer den! Som Elmore Leonard sagde: "Prøv at forlade den del, som læsere ofte går over."

Vær ikke bange for at få nedskæringer. De bedste forfattere ved, at de skal være "kolde" om deres arbejde. Det er svært at afvise et enkelt ord eller en sætning - endsige en hel scene. Men du bliver nødt til at ofre nogle dele af teksten for at gøre det godt med den generelle historie. Som Truman Capote sætte det, "Jeg kan godt lide nedskæringerne. Jeg tror på nedskæringer snarere end tilføjelser. "